-
Vinen har en intens, mørk, rubinrød farve og en meget fyldig, krydret duft med druesortens klassiske nuancer: solbær, lakrids, ristet kaffe og mørk chokolade. Smagen er forbavsende sammensat og kompleks for en vin i denne prisklasse. Den har en god balance mellem frugt og struktur og besidder en lækker kødfuldhed. En meget vellavet vin, man hurtigt kommer til at holde af. -
Vinen har en flot, blank, lysgylden farve. Duften er umiddelbar og aromatisk, med god friskhed og lækre toner af citrusfrugter, hvide blomster og grønne pærer. Smagen er tør, en smule saltet, med god mineralitet og sprødhed samt lækre eksotiske toner i eftersmagen, med diskrete nuancer af vanilje og ristede nødder. Der er god balance mellem friskhed og fedme. -
Den relative store andel af Chardonnay i ”Collection 242” giver en umiddelbar og delikat aroma af modne, friskplukkede ferskner og abrikoser, men også cremede, eksotiske toner. Pinot Noir og Pinot Meunier tilfører mere struktur, tørhed og en dejlig, appetitgivende sprødhed. Diskrete nuancer af honning, vanilje, mandler og ristet brød melder sig i eftersmagen. En både fyldig, harmonisk og charmerende champagne, med masser af karakter. Vinen er perfekt som aperitif på grund af sin friskhed og finesse, men er samtidig glimrende til mad. -
Vinen har en blank, lysgylden farve med grønt skær, og i duften finder man aromatiske nuancer af græs, stikkelsbær, lime, passionsfrugt og hvide, vilde blomster. I smagen kommer der nuancer af melon og tropiske frugter samt en mineralitet, som giver vinen en god balance mellem tørhed og frugtrighed. Vinen slutter meget elegant og frisk. -
Vinen er først en smule lukket i duften, men vinen åbner sig hurtigt i glasset og afslører en utrolig dyb og kompleks stil. Man fornemmer ældre vinstokke, ikke mindst i smagen, hvor man finder en ekstrem spændende harmoni mellem krydrede, fede toner af krydderurter (mynte, citronmelisse) og en flot struktur og mineralitet. Sidst i munden finder man diskrete toner af grapefrugter og ananas-kirsebær, som giver en eksotisk friskhed. -
Perle d’Aurore har en flot pink roséfarve og en god mousse med fine, vedvarende bobler. Duften er meget umiddelbar med delikate toner af rød frugt – hindbær, kirsebær og ribs. I smagen har vinen en god tørhed og en meget appetitgivende frisked – igen med nuancer af røde bær. Den slutter med lækre toner af syltede frugter. Både til festlige lejligheder og til gastronomi. -
Vinen har en flot lysgylden farve og en god mousse med fine, vedvarende bobler. Duften er meget aromatisk, med nuancer af vilde blomster, citrusfrugter og hasselnødder. Smagen er velouragtig, med lidt rugbrød og tone af ferskner og blommer. En klassisk Crémant til festlige lejligheder og til gastronomi.