• Den relative store andel af Chardonnay i ”Collection 242” giver en umiddelbar og delikat aroma af modne, friskplukkede ferskner og abrikoser, men også cremede, eksotiske toner. Pinot Noir og Pinot Meunier tilfører mere struktur, tørhed og en dejlig, appetitgivende sprødhed. Diskrete nuancer af honning, vanilje, mandler og ristet brød melder sig i eftersmagen. En både fyldig, harmonisk og charmerende champagne, med masser af karakter. Vinen er perfekt som aperitif på grund af sin friskhed og finesse, men er samtidig glimrende til mad.
  • Vinen er umiddelbar og aromatisk i duften, med lækre, saftige toner af citrusfrugter, grønne blade og urter. Smagen er sprød, en smule krydret og slutter meget appetitgivende og saftig. Serveres til salater, skaldyr, fisk og sushi. En rigtig ”terrassevin”. Serveres afkølet (6-8° C) men ikke iskold.
  • Vinen er først en smule lukket i duften, men vinen åbner sig hurtigt i glasset og afslører en utrolig dyb og kompleks stil. Man fornemmer ældre vinstokke, ikke mindst i smagen, hvor man finder en ekstrem spændende harmoni mellem krydrede, fede toner af krydderurter (mynte, citronmelisse) og en flot struktur og mineralitet. Sidst i munden finder man diskrete toner af grapefrugter og ananas-kirsebær, som giver en eksotisk friskhed.
  • Perle d’Aurore har en flot pink roséfarve og en god mousse med fine, vedvarende bobler. Duften er meget umiddelbar med delikate toner af rød frugt – hindbær, kirsebær og ribs. I smagen har vinen en god tørhed og en meget appetitgivende frisked – igen med nuancer af røde bær. Den slutter med lækre toner af syltede frugter. Både til festlige lejligheder og til gastronomi.
  • Vinen har en flot lysgylden farve og en god mousse med fine, vedvarende bobler. Duften er meget aromatisk, med nuancer af vilde blomster, citrusfrugter og hasselnødder. Smagen er velouragtig, med lidt rugbrød og tone af ferskner og blommer. En klassisk Crémant til festlige lejligheder og til gastronomi.
  • En spændende druesammensætning giver den rette harmoni mellem struktur, frugt og finesse. I farven er vinen flot lysgylden. Den har en let mousse med fine, vedvarende bobler. Duften er umiddelbar og frugtrig, med nuancer af hvide ferskner og vilde blomster. I smagen er den tør, med god friskhed og god frugtig fylde. Her finder man også toner af citrusfrugter og gule blommer. Brug den som aperitif samt til mad.
  • Théophile Brut

    325,00 DKK
    Vinen er frisk og delikat, men har samtidig en cremet og fed karakter med nuancer af lindeblomst, tjørneblomst og fersken. Vinen har en klassisk karakter af friskbagt rugbrød, som gør den perfekt til gastronomi. Den er perfekt som aperitif, men dens gode struktur og fylde gør den også velegnet til mad.
  • Vinen har en flot, lys, pink nuance. Duften er ren og imiddelbar, med toner af røde æbler, lidt hindbær og citrus til sidst. Smagen er sprød og samtidig fed, med god fylde og en god balance mellem frugtsødmen og tørhed i eftersmagen. Den er perfekt som aperitif samt til mad.

Titel

Go to Top