-
Den relative store andel af Chardonnay i ”Collection 242” giver en umiddelbar og delikat aroma af modne, friskplukkede ferskner og abrikoser, men også cremede, eksotiske toner. Pinot Noir og Pinot Meunier tilfører mere struktur, tørhed og en dejlig, appetitgivende sprødhed. Diskrete nuancer af honning, vanilje, mandler og ristet brød melder sig i eftersmagen. En både fyldig, harmonisk og charmerende champagne, med masser af karakter. Vinen er perfekt som aperitif på grund af sin friskhed og finesse, men er samtidig glimrende til mad. -
Perle d’Aurore har en flot pink roséfarve og en god mousse med fine, vedvarende bobler. Duften er meget umiddelbar med delikate toner af rød frugt – hindbær, kirsebær og ribs. I smagen har vinen en god tørhed og en meget appetitgivende frisked – igen med nuancer af røde bær. Den slutter med lækre toner af syltede frugter. Både til festlige lejligheder og til gastronomi. -
En spændende druesammensætning giver den rette harmoni mellem struktur, frugt og finesse. I farven er vinen flot lysgylden. Den har en let mousse med fine, vedvarende bobler. Duften er umiddelbar og frugtrig, med nuancer af hvide ferskner og vilde blomster. I smagen er den tør, med god friskhed og god frugtig fylde. Her finder man også toner af citrusfrugter og gule blommer. Brug den som aperitif samt til mad. -
Pinot Noir har en flot, mørk, rubinrød farve. I duften finder man elegante toner af hindbær, røde kirsebær (kirsebærsten), men også vildere nuancer af skovjordbær og tyttebær. Smagen er frugtrig og umiddelbar i starten, men udvikler sig i glasset mod mere sprødhed og dybde, kombineret med milde krydderier og en mere afrundet tannin til sidst. -
Vinen er frisk og delikat, men har samtidig en cremet og fed karakter med nuancer af lindeblomst, tjørneblomst og fersken. Vinen har en klassisk karakter af friskbagt rugbrød, som gør den perfekt til gastronomi. Den er perfekt som aperitif, men dens gode struktur og fylde gør den også velegnet til mad.