• Vinen har en intens, mørk, rubinrød farve og en meget fyldig, krydret duft med druesortens klassiske nuancer: solbær, lakrids, ristet kaffe og mørk chokolade. Smagen er forbavsende sammensat og kompleks for en vin i denne prisklasse. Den har en god balance mellem frugt og struktur og besidder en lækker kødfuldhed. En meget vellavet vin, man hurtigt kommer til at holde af.
  • Vinen har en flot, blank, lysgylden farve. Duften er umiddelbar og aromatisk, med god friskhed og lækre toner af citrusfrugter, hvide blomster og grønne pærer. Smagen er tør, en smule saltet, med god mineralitet og sprødhed samt lækre eksotiske toner i eftersmagen, med diskrete nuancer af vanilje og ristede nødder. Der er god balance mellem friskhed og fedme.
  • Vinen har en pragtfuld duft, hvor man finder klassiske krydrede toner med nuancer af provencalske krydderurter, hvid peber og krusemynte. I smagen har vinen bid og fylde, med toner af kirsebær, mandler og lidt engelsk lakrids og peber til sidst. Det er en perfekt vin til gastronomi.
  • Vinen er først en smule lukket i duften, men vinen åbner sig hurtigt i glasset og afslører en utrolig dyb og kompleks stil. Man fornemmer ældre vinstokke, ikke mindst i smagen, hvor man finder en ekstrem spændende harmoni mellem krydrede, fede toner af krydderurter (mynte, citronmelisse) og en flot struktur og mineralitet. Sidst i munden finder man diskrete toner af grapefrugter og ananas-kirsebær, som giver en eksotisk friskhed.
  • Pinot Noir har en flot, mørk, rubinrød farve. I duften finder man elegante toner af hindbær, røde kirsebær (kirsebærsten), men også vildere nuancer af skovjordbær og tyttebær. Smagen er frugtrig og umiddelbar i starten, men udvikler sig i glasset mod mere sprødhed og dybde, kombineret med milde krydderier og en mere afrundet tannin til sidst.

Titel

Go to Top